Post by Morten S HansenJeg skal ha skiftet slange på mit baghjul og vil selvfølgelig gerne købe
den rigtige....
622x18 700c 6061 T6
Kan ikke genkende nogen af dem når jeg står i Kvickly's
cykelslange-afdeling(!) så kan de oversættes til noget jeg kan bruge?
Fælgen er 622 mm i diameter. Den størrelse hedder også 700c. Fælgen er
18 mm i tværmål. Det er almindeligt på racercykler og sportscykler. Hvis
du skal finde en slange, der passer, skal du se, hvor bredt dit dæk er.
Det er sikkert 23, 25 eller 28 mm. Det hedder også 700x23c, 700x25c
eller 700x28c.
Du skal altså bruge en slange til hjuldiameteren 700c. Slangen
skal også passe til dækkets bredde. Slanger passer ofte flere størrelse.
Der er nok en, der hedder 700x23-28c eller sådan noget. Måske passer den
også til 27" hjul eller 630 mm, som de også hedder. Du skal bare finde
din dækstørrelse og så sørge for, at den ligger indenfor det interval,
som slangen spænder over.
Du skal også tænke på ventiltypen. De såkaldte racerventiler er
smallere end almindelige ventiler (Dunlop-ventiler). Hvis din gamle
slange er med racerventil, som er det bedste, og du køber en slange med
gammeldags ventil, kan ventilen måske ikke gå gennem hullet i fælgen.
De sidste tal 6061 T6 angiver, hvilken type aluminium, fælgen er
lavet af, så dem kan du godt glemme.
--
Henrik Münster
Esbjerg
Danmark