Post by Hans JoergensenPost by Henrik MünsterOg så vælter man nok også let på den, for man kan jo ikke bare sætte
fødderne ned, når det kniber med balancen. Derfor er den danske
oversættelse ganske passende.
Mon ikke det er et spørgsmål om vane..
I teorien burde det store hjul gøre at cyklen holder balancen
rimeligt meget af sig selv.
Nu har jeg godt nok meste set væltepetere i gamle operettefilm, så jeg
kan jo kun gætte på, hvordan det var. Jeg kan forestille mig, at i
cyklismens barndom var der ikke mange erfarne cyklister. Det siger
ligesom sig selv. Jeg tror heller ikke, at der var mange, der brugte en
væltepeter til daglig transport over længere afstande. Desuden var en
væltepeter ret dyr, og den almindelige befolkning var temmelig fattig.
Derfor var en væltepeter ofte et legetøj eller en fritidsfornøjelse for
lidt mere velhavende mænd.
Da der ikke havde været cykler før, var den også deres første
bekendtskab med en cykel. Der må derfor have været mange begyndere, der
var ved at lære at cykle, og det kan ikke have været let med en
væltepeter. Jeg kan forestille mig, at det har givet mange sjove
situationer i gadebilledet (for tilskuerne). Endelig skal man jo huske,
at mange gader var med brosten, og der var sporvognsskinner mange
steder. Det har nok været fornøjeligt at se pæne mænd i jakkesæt og
frakker med lange skøder forsøge at holde balancen to meter til vejrs,
mens de skulle lette på hatten, når de fik øje på en bekendt.
Post by Hans JoergensenTil gengæld kan man jo så kun bremse ved at hoppe af og holde fast i
cyklen.
De fleste væltepetere har en bremse, der klemmer ned på fordækket, men
man skal jo ikke bremse ret meget med forhjulet, før en væltepeter
tipper forover. Du har nok ret i, at de fleste ret hurtigt hoppede ned.
--
Henrik Münster
Esbjerg
Danmark